Rejseguide: Fodboldrejser til Liverpool FC – oplev ‘The Reds’ live på Anfield Road, med denne rejseguide til Liverpool FC.

Liverpool FC er den næstmest vindende fodboldklub i England, kun overgået af ærkerivalerne fra Manchester United. Klubben har vundet 41 store titler og deres otte europæiske titler er mere end noget andet engelsk hold.

En fodboldrejse til Liverpool er derfor mere en blot en fodboldkamp på stadion. Det er en helhedsoplevelse af klubbens enorme historie og særlige atmosfære. Det er tanken om hvor mange store kampe der er blevet spillet på Anfield, og hvor mange legender der har trådt på samme græsplæne.

I denne guide kan du læse om hvordan du selv arrangerer fodboldrejsen til Liverpool. Du finder blandt andet info om flybilletter, hotelovernatning og billetter til Anfield. Du kan også læse om hvilke fordele der er ved at købe en samlet fodboldrejse gennem et rejsebureau.

Husk ikke at snyd dig selv for nogle gode Liverpool oplevelser i dagene op til kampen også. En guided tour på stadion er bestemt alle pengene værd, og Liverpool Hillsborough Memorial er returneret til Anfield efter ombygningen af stadion. Book din stadion tour på: bookings.liverpoolfc.com/stadiumtours.

Liverpool-billetter

Liverpool FC står selv får det officielle billetsalg til klubbens hjemmekampe. Fodboldbilletter til Liverpool købes på: www.liverpoolfc.com/tickets-availability.

Billetsalget til Premier League, Champions League og FA Cuppen foregår på forskellige måder. Du kan læse mere om hvordan senere i denne guide. Fælles for alle turneringer er dog, at klubbens medlemmer har forkøbsret på billetter. Hvis du skal have nogen chance for at skaffe billet på egen hånd, er du derfor nødt til at købe medlemskab til Liverpool FC.

Sådan bliver du medlem af Liverpool FC

Der er to medlemskaber som giver forkøbsret på fodboldbilletter til Liverpool. Det er ‘full membership’ som koster £39.99 og ‘light membership’ som koster £26.99. Hvis du kun er interesseret i forkøbsretten på billetter, så vælg ‘light’ medlemskabet. Det fulde medlemskab giver ikke flere fordele i forhold til billetkøb, men indeholder en velkomstpakke og nogle større rabatter på merchandize. Du køber medlemskab til Liverpool via klubbens hjemmeside på: www.liverpoolfc.com/membership.

Sådan køber du fodboldbilletter til Liverpools Premier League-kampe

Fodboldbilletterne til Liverpools Premier League kampe bliver solgt over flere omgange. Hovedparten af billetterne bliver solgt til klubbens medlemmer, en uge i juni og en uge i november. I juni måned sælges billetter til den første halvdel af Premier League (indtil januar) og i november bliver billetterne til den sidste halvdel af sæsonen solgt (januar til maj). Det er vigtigt at pointere, at det kun er klubbens medlemmer der kan købe billetter til disse udsalg. Det er derfor det er så vigtigt at købe medlemskab, hvis du gerne vil skaffe billet selv.

Når du ikke af købe billet i juni eller november, så skal du vente på at resterende løsbilletter bliver sat til salg. Her er der yderligere forkøbsret til klubbens medlemmer og lokale fans. Seks uger inden kampstart tilbydes overskydende billetter til lokale medlemmer. Fire uger inden kampen kan lokale fans, med adresse i Liverpool, købe billetter. To uger inden får alle medlemmer muligheden for at købe billetter. En uge inden kampen bliver resterende billetter sat til salg for alle, men det er kun hvis der er flere tilbage (hvilket der sjældent er).

Sådan køber du fodboldbilletter til Liverpools Champions League-, Europa League- og FA Cup-kampe

Billetsalget til klubbens Cup kampe er meget anderledes. Her skal man tilmelde sig et automatisk billetsystem ved sæsonens start. Man tilmelder sig FA Cuppen og de europæiske Cup turneringer separat.

Når man tilmelder sig, så registrerer man sit kreditkort. Bliver man tildelt en billet, så trækkes pengene automatisk fra dit kort. Det vil sige at man ikke kan vælge hvilke kampe man vil se, og man kan ikke takke nej til de kampe man får tildelt. Hvis man returnerer sin billet, så bliver man automatisk meldt ud af billetsystemet for resten af sæsonen. Ellers er man med i systemet så længe klubben deltager i den respektive turnering.

Overskydende billetter til FA Cuppen, Champions League og Europa League, bliver sat til salg på samme måde som til Premier League.

Fodboldrejser til Liverpool med fly og hotel

Der er ingen direkte flyforbindelse fra Danmark til Liverpool på nuværende tidspunkt. Ryanair skulle dog åbne en direkte rute i slut 2017. Den nemmeste måde at komme til Liverpool på, er derfor at flyve til Manchester og tage enten tog, bus eller bil derfra. Det tager kun en times tid at komme fra Manchester lufthavn til Liverpool, uanset hvilket transportmiddel du vælger.

Tog fra Manchester lufthavn
Der kører tog hver halve time fra lufthavnen. Envejsbilletter koster mellem 5 og 15 britiske pund, alt efter hvilken afgang og selskab du vælger. For at komme til centrum af Liverpool skal du vælge tog mod enten Moorfields, Liverpool Lime Street eller Liverpool Central. Find togtider og køb billet på: www.manchesterairport.co.uk/train.

Bus fra Manchester lufthavn
Bussen afgår fra lufthavnen med lidt færre mellemrum. En enkeltbillet koster cirka fem pund hvis du booker den i forvejen. Se afgangstider og køb billet på: www.manchesterairport.co.uk/coach.

Alternativt kan du enten leje en bil i lufthavnen eller bestille en privatchauffør. Dette er ikke de billigste løsninger, men det giver klart mest komfort og fleksibilitet. Prisen for privatchauffør starter på omkring 80 pund for tre personer, og lidt over 100 pund for en 6 personers bil.

Her skal du bo i Liverpool

Havnefronten og centrum er perfekte steder at bo i Liverpool som turist og fodboldfan. Der er masser af pubber, barer og restauranter, og det er utroligt nemt at komme til stadion. Brug sider som trivago, booking.com eller hotels.com, hvis du skal finde hotelovernatning. Her finder du et kæmpe udvalg, og du kan tilpasse din søgning så det passer til alle dine behov.

Sådan kommer du til Anfield Road

På kampdage kører der særlige fodboldbusser fra centrum til Anfield Road. Det er buslinje 917 som kører fra ‘St Johns Lane’, der ligger lige overfor stationen ‘Liverpool Lime Street’. Busserne starter med at køre tre timer inden kampstart. Du kan købe en gruppebillet til fire personer for 12 pund (retur). Du kan også tage buslinje 26 eller 17. De kører begge direkte til stadion.

Køb din fodboldrejse gennem et rejsebureau

Det kræver meget planlægning og arbejde at arrangere en fodboldrejse. Hvis du ønsker at slippe for besværet, så køb din fodboldrejse gennem et rejsebureau. Den allerstørste fordel ved at købe en samlet fodboldrejse er, at du altid er garanteret en billet til stadion.

Du kan vælge at købe pakkerejsen der inkluderer hotelovernatning og kampbillet. Så kan du selv stå for flybilletterne. Det giver dig mulighed for at tilrettelægge hvor mange dage du skal være afsted, hvis du eksempelvis gerne vil opleve Liverpool og England i længere tid.

Du kan også vælge at købe den fulde fodboldrejse. Den inkluderer både hotelovernatning, kampbillet og fly tur/retur fra Danmark. Du kan vælge at flyve fra enten Kastrup, Billund eller Aarhus. Dette er den komplette løsning til dig som gerne vil have alt ordnet. Du skal ikke bekymre dig om noget som helst, men blot læne dig tilbage og nyde fodboldrejsen til Liverpool, som uden tvivl vil blive en fodboldoplevelse for livet.